Af Joachim Plaetner Kjeldsen, Sennelsvej 86, 7700 Thisted
Tirsdag behandler kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune for første gang Børne- og Familieforvaltningens oplæg til ”Udviklingsplaner for folkeskolen og dagtilbud”. Planerne for skolelukninger er blevet præsenteret som eneste mulighed for at sikre ”bæredygtig faglig og økonomisk drift” af kommunens institutioner på baggrund af faldende fødselstal.
Jeg vil gerne opfordre kommunalbestyrelsens medlemmer til, at de på mødet tirsdag aften, er bevidste om, at hvis planerne realiseres, så vil man alene bekæmpe et symptom kortvarigt, mens man udskyder løsningen på det grundlæggende problem samtidig med, at man forværrer det.
Patienten Thy lider af kronisk faldende børnetal. Der findes grudlæggende to kure for den sygdom, og skolelukninger er ikke en af dem. Kur nummer ét er, at nuværende thyboer i den reproduktive alder, formerer sig i større omfang. Kur nummer to er, at flere i den reproduktive alder flytter til egnen. En kombination vil være mest effektfuld.
I sommer var min familie og jeg på ferie i den franske provins Bretagne. Her har man en separatistbevægelse, som så mange andre var særdeles aktiv i 70’erne. Bl.a. sprængte de en tv-antenne, som dækker hele Bretagne, i luften en februar nat i 1974. Tv-signalet var nede i over en måned. Samme år ved juletid steg fødselstallet markant.
Nu er det ikke fordi, jeg hermed vil opfordrer kommunalbestyrelsens medlemmer til at tage ud og kappe støttelinerne på Skinnerupmasten – ved heller ikke, om det vil nytte noget i disse bredbåndstider –, men blot bruge det som et billede på, at nogle gange skal der tænkes ud af boksen for at løse et umiddelbart uoverkommeligt problem. Hvad angår kur nummer ét, så får de nuværende thyboer næppe bedre tid til at lave flere børn, ved at man lukke skoler og derved øger transportafstandene til de resterende.
For to år siden flyttede min familie og jeg tilbage til Thy. Min kæreste og jeg tog herfra efter endt studentereksamen, og vente efter 12 års storbytilværelse tilbage med to børn. Vi søgte landsbyen og det nære, aktive fællesskab omkring lokal skole, daginstitution, idrætsforeninger, sportshal samt vidtstrakt natur, Limfjorden og klare stjernehimler.
Vi havnede i Sennels. En af de byer, der i de ”nødvendige udviklingsplaner” står til at miste både kommunal skole og børnehave. Nu er det ikke fordi, jeg er nervøs for, at mine børn ikke kan gå i skole og børnehave i Sennels fremover. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt det bliver i kommunalt eller privat regi. Men jeg er forundret over, at man kan anse det for bæredygtigt at lukke skoler og daginstitutioner i attraktive landsbysamfund, som tiltrækker børnefamilier.
Folkeskolens råvare er børn. Så længe råvaremængden kontinuerligt falder, kan folkeskolen i sagens natur ikke være bæredygtig. På et tidspunkt, bliver det nødvendigt at lukke skoler igen, fordi man ikke har kurreret sygdommen. Der vil fortsat blive færre børn, og man har ovenikøbet sørget for, at kur nummer to ikke kommer i spil, fordi nogle af de steder, tilflyttende forældre ville have slået sig ned – de attraktive, levende landsbyer – ikke længere er så attraktive og levende.
Jeg nærer et lille håb om, at kommunalbestyrelsen tirsdag aften beslutter at skrinlægge det samlede udspil og derved spare sig selv, forvaltningerne og en masse thyboer for besværet med at skrive og behandle bunkevis af høringssvar på et projekt, der i sin essens kun forværrer egnens grundlæggende problem. Skrot udspillet, vis os visionerne og ambitionerne for et Thy i udvikling og lad os i stedet forene de mange skønne kræfter, i at tænke ud af boksen og sammen skabe attraktive, bæredygtige samfund for flere thyboer i fremtiden.
Jeg vil slutte med et lille, hypotetisk regnestykke og et spørgsmål til eftertanke.
Der er i dag 18 folkeskoler og 10 friskoler i Thisted Kommune. Lukker man fem folkeskoler og får tre nye friskoler som en del af resultatet, er 50 procent af kommunens grundskoler drevet af private kræfter. Hvad siger det om bæredygtigheden i den kommunalt drevne skole?