Nyheder om Kaldallunden

Nyt om byggeriet af almene boliger på Kaldallunden, Sennels 

Som i nok har bemærket er Boligselskabet Viborg Amt i gang med at bygge de første 12 boliger på Kaldallunden, som skal stå klar til indflytning i september/oktober 2024. 

Boligselskabet havde inviteret de som er skrevet op på venteliste til en bolig (23 på venteliste) til et orienteringsmøde i aftes d. 18. september i forsamlingshuset. 

Der var ca. 30 personer mødt op, og Boligselskabet fortalte lidt om Boligselskabet Viborg Amt, og derefter gennemgik projektleder Gunnar Grangaard følgende: 

-orientering om tildelingsregler for almene boliger 

-økonomi, samt husleje og indskud. (Hver enkelt borger kan selv undersøge regler om boligstøtte på Borger.dk) 

-muligheder for tilkøb, bla. Carport. 

Gunnar gav en god og grundig gennemgang af projektet, og der var en del spørgsmål efterfølgende. 

Boligselskabet (Anne Grethe) vil i perioden 1. oktober til 1. november 2023 tage kontakt til alle på ventelisten for at få afklaret om de stadig har interesse i en bolig. Kontakten sker pr. mail. 

Du er velkommen til at kontakte Boligselskabet

(mail:    mail@boligselskabetviborgamt.dk el. tlf 86626126) for spørgsmål og uddybning af betingelserne for leje. 

Boligselskabet håber, at de første 12 boliger hurtigt bliver udlejet, således at de kan begynde planlægningen af de næste 12 boliger, hvor det også er planen, at der opføres et fælleshus for alle 24 boliger med lille gildesal, 2 gæsteværelser, toilet/bad mv. 

Boligerne på Kaldallunden kan lejes af alle, dvs. unge, ældre, enlige, par mv. 

I løbet af oktober vil der være ”første spadestik”, nærmere herom senere. 

Boligselskabet Viborg Amt planlægger sammen med Sennels Borger og udviklingsforening og Sennels Invest at afholde et nyt offentlige møde, hvor der vil være fokus på etape 2.  Nærmere herom senere. 

Vi har alle en opgave i at gøre reklame for at få udlejet de dejlige boliger på Kaldallunden, til glæde og gavn for hele Sennels. 

Byggegrunde på Kaldallunden

Der er pt. solgt 3 byggegrunde og reserveret 1!

På vegne af:

Sennels Invest
Sennels Borger- og Udviklingsforening

Gas afkoblingsordning vedr. skift til fjernvarme el. lign.

Skifter du til fjernvarme?

Statens afkoblingsordning, som dækker omkostninger til frakobling af gasledninger til rumopvarmning i privat beboelse, åbner for en ny ansøgningsrunde tirsdag den 1. februar 2022 kl. 10. Bemærk at nuværende runde gælder for ejendomme der bliver afkoblet i 2022.

Ifølge Energistyrelsen uddeles der knap 100 millioner kroner årligt frem til 2026. I 2023 vil der være åbnet op for en ny ansøgningsrunde.

Tjek følgende links:

https://evida.dk/frakobling/privat/afkoblingsordning-privat/

https://evida.dk/frakobling/

Link til tidsplan: Sennels komplet gaveplan

Bemærk at ovennævnte plan er vejledende og der tages forbehold for ændringer i tidsplanen.

Huset – Mandagscafe d. 4. oktober 2021

Mandags cafe

4. oktober 2021 kl. 10:30

Program:
Niels Vestergård Tange fortæller om Momtoft og omegn.

Efterfølgende frokost – 25 kr. pr. person.

 

Tilmelding senest: 1 oktober.
41631734 el. ingavotborg@hotmail.com

Mvh
Inga