Der er lige blevet afholdt møde med deltagere fra Sennels Borger- og Udviklingsforeningen, Sennels Invest ApS og Thisted Varmeforsyningen om muligheden for at forsyne Sennels by med fjernvarme, og parterne er enige om, at det vil være en stor fordel for alle brugere i Sennels.

 

På mødet blev det aftalt at:

· Fjernvarmeselskabet vil lave informationsmateriale med prisberegninger på forskellige energiformer, samt sammenligninger af forbrug ved, olie-gas-varmepumper.

· Prisinformationer på tilslutning og årligt forbrug af fjernvarme.

· Materialet bliver husstandsomdelt i løbet af februar, sammen med et spørgeskema.

· Hvis du i øjeblikket overvejer at udskifte din energikilde, vil det være en rigtig god ide at overveje fjernvarme, som en mulighed

 

Når det viser sig at der er nok interesserede i fjernvarme-løsningen:

· Kan der leveres varme til de nye grunde på Kaldallunden i efteråret 2021.

· De resterende veje kan tilsluttes efterfølgende efter behov.

På vegne af Sennels Borger og Udviklingsforening og Sennels Invest ApS.

 

Bemærk: at du allerede nu er velkommen til at kommentere på Facebook.

Kategorier: Nyheder